Annonce

Annonce

En landmand observerer sine køer blive malket

Sidste år tjente de konventionelle mælkeproducenter mere end de økologiske, men ser man over de seneste ti år, har økologerne i gennemsnit haft et noget bedre driftsresultat end deres konventionelle kolleger. Foto: Arla/Creative Commons

Chefkonsulent: Det kan blive dyrt at lægge om til konventionel drift

I 2022 havde konventionelle mælkeproducenter et væsentligt bedre driftsresultat end deres økologiske kolleger. Men set over de seneste ti år har økologerne typisk tjent mere.

Overvejer man som økologisk mælkeproducent at lægge tilbage til konventionel drift, bør man slå koldt vand i blodet og tænke sig grundigt om.

Det kan ellers virke besnærende at omlægge på grund af den aktuelle økonomiske situation, da driftsresultatet for konventionelle producenter sidste år oversteg de økologiske producenters, men det kan ende med at blive en dyr beslutning at sige farvel til økologien.

Det skriver Arne Munk, chefkonsulent for kvæg, produktion og økonomi hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug i et indlæg på icoel.dk.

Han henviser til, at økologiske mælkeproducenter de seneste ti år i gennemsnit har tjent 160.000 kr. mere hvert år end deres konventionelle kolleger.

Ser man bort fra sidste år, er den gennemsnitlige indtjening endda helt oppe på 325.000 kr. mere.

»Gennemsnitstallet dækker over store variationer i de enkelte år, så det er vigtigt, at beslutningen om at lægge om eller ej sker på et gennemarbejdet grundlag – og ikke alene på grundlag af den nuværende situation og prisforhold, så du er klædt godt på til at tage drøftelserne med dine finansielle samarbejdspartnere,« skriver Arne Munk.

Husk dine forpligtelser

Ophører den økologiske produktion inden for en tilsagnsperiode, har det også økonomiske konsekvenser. Det er derfor vigtigt at regne på, hvordan man er stillet med hensyn til tilbagebetaling af økologistøtte, påpeger Arne Munk.

Derudover er det vigtigt også at have fokus på konsekvenser for andre tilskud, der er modtaget.

Tilskud til projekter under ordningen ’Økologisk Investeringsstøtte’ er f.eks. opnået af flere økologiske landmænd. Tilskuddet udgør op til 40 pct. af et projekts samlede tilskudsgrundlag, og her er landmanden bl.a. forpligtet til at opretholde den økologiske produktion i mindst tre år efter datoen for slutudbetalingen af tilskuddet. Der er krav om tilbagebetaling af hele tilskuddet, hvis landmanden ikke overholder bindingsperioden på tre år.

Stigende omkostninger til især foder og energi satte deres tydelige præg på fremstillingsprisen på mælk - især for økologernes vedkommende. Mens den fra 2021 til 2022 steg med 31 øre pr. kg konventionel mælk, lød stigningen for økologerne på hele 65 øre pr. kg mælk.

Overskuddet af økologisk mælk fik Arla til at opfordre økologer til at lægge tilbage, og mejeriselskabet gav sine leverandører mulighed for at opsige aftalen som økologisk leverandør med blot en måneds varsel mod normalt 12 måneder.

Prisforskel øges næppe

Arne Munk vurderer derfor, at der ikke umiddelbart er udsigt til, at forskellen mellem den økologiske og konventionelle mælkepris øges på kort sigt.

De foreløbige regnskabsresultater for 2022 viser, at de konventionelles driftsresultat før ejerløn i gennemsnit ligger på 4,4 mio. kr., mens det er på 3,1 mio. kr. for de økologiske.

Det skyldes bl.a. driftsresultatet i 2022, hvor de konventionelle producenter for første gang i mange år opnåede et højere driftsresultat end økologerne.

De foreløbige regnskabsresultater for 2022 viser et driftsresultat før ejerløn på 4,4 mio. kr. i gennemsnit for de konventionelle mælkeproducenter og knap 3,1 mio. kr. for de økologiske.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet